12/11/2026 0 Kommentarer
Koncert i Rørvig Kirke (Jazzfestival)
Koncert i Rørvig Kirke (Jazzfestival)

Nykøbing-Rørvig Jazzfestival inviterer til jazz i verdensklasse med mundharpevirtuosen Mathias Heise, den unge pianist og mange gange DMA vinder Dennis Sørensen og bassisten fra DR Big Band Kasper Vadsholt i trioen. De tre musikere forener virtuositet, legelyst og grænseløs musikalitet i et trioformat, hvor resultatet bliver intense og livsbekræftende fortolkninger af både jazzstandarder og sange af kunstnere som Michael Jackson og Randy Crawford. Mathias Heise er internationalt anerkendt for sit banebrydende spil på mundharpe sit arbejde på tværs af jazzens traditioner, mens Dennis Sørensen markerer sig som en af sin generations mest alsidige og udtryksfulde pianister. Sammen med den stilsikre bassist Kasper Vadsh.olt skaber de en åben og frygtløs musikalsk dialog, hvor teknisk overskud mødet spontanitet, nerve og spilleglæde. I pausen serveres alkoholfri portvin i våbenhuset.
Billetter købes på Billetto.dk
Kommentarer