Skriv tekst her

Sjælesorg og samtale

 

 

At miste et menneske man elsker, er et vilkår i livet, og derfor vil vi alle - før eller siden - møde sorg i vores liv. Sorgen kan være så tyngende, at det er godt at have nogen at dele den med. Derfor kan du altid kontakte én af kirkens præster - Sten Hartung, Gunhild Als eller Karin Bundgaard Nielsen -
og få en fortrolig samtale, enten hjemme hos dig selv eller hos præsten.

 

I Odsherred tilbyder vi også, at man kan deltage i et forløb i en sorggruppe, hvor der er mulighed for at dele tanker og erfaringer med ligesindede. Sorggruppen, som har hjemme i Egebjerg Kirke, har normalt ca. 8 deltagere og ledes af en psykolog og en præst.  Hvis man vil være med i sorggruppen, kontaktes præsten i Egebjerg på tlf. 59 32 81 99. 


I forbindelse med sorg - f.eks. hvis man mister en ægtefælle - er der også mulighed for besøg af en af kommunens forebyggende sygeplejersker. Her kontaktes Sundhedscenter Odsherred på tlf. 59 66 56 01.

 

Det er muligt at chatte fortroligt med en præst på nettet. Man skal gå ind på www.sjaelesorg.nu  og vil derfra blive ledt videre til chatten. Chatten har åbent mandag til torsdag kl. 12.00 - 22.00 og lørdag og søndag kl. 19.00 - 22.00.