Om Kirken

	BYGGEHISTORIE • KORBUEKRUCIFIKS • DØBEFONT • ALTER • PRÆDIKESTOL • PRÆSTEEMBEDE

	OM RØRVIG KIRKE Rørvig Kirke er i dag kendt som en af landets få gulkalkede kirker. Oprindeligt har den imidlertid både udvendigt og indvendigt stået i blank mur, hvad man endnu kan se bag våbenhuset og på overvæggene. Fra 1860 er der vidnesbyrd om, at kirken er gulkalket, men med hvidkalkede blændinger, senere kan man se at kirken har været hvidtet. På billeder fra 1920erne har kirken været en noget lysere gul end i dag, så vi må regne med at kirken i det sidste halvandet hundrede år har skiftet mellem at være hvid og gul. I dag ligger Rørvig Kirke omgivet af sommerhuse med høje træer på alle sider, men sådan har det ikke altid været. Af N.P. Mols’ billede af kirken fra 1914 (med forfatteren Henrik Pontoppidan som vandringsmand) fremgår det både, at kirken har været hvid, og at den ligger helt ensomt. Der er ingen skriftlige eller arkæologiske beviser for en bebyggelse omkring kirken, men der har været nogle teorier om, at der kan have været et mindre bondesamfund omkring en trækirke i 1000- og 1100-tallet. Stedets betydning som tingsted med kongekroninger og strategisk vigtigt område ved indsejlingen til Isefjorden taler for, at der tidligt har ligget en trækirke.		Mols' maleri fra 1914, hvor kirken er hvid. Vandringsmanden er forfatteren Henrik Pontoppidan Det hvide bånd på våbenhuset
Den oprindelige kirke ses til venstre (Fra bogen "Det gamle Rørvig) Det oprindelige romanske rundbuevindue på kirkens nordvæg		HVORNÅR BLEV DEN NUVÆRENDE RØRVIG KIRKE BYGGET Den ældste del af kirken er opført af røde munkesten af brændt tegl på en kampestenssokkel i senromansk stil. Det betyder at den må stamme fra 1200-1250. Det var en lille, enkel kirkebygning med kor og skib. Kirken stod med blanke teglsten indvendig og udvendig, mens vindueslysningerne var hvidkalkede. Gulvet var lerstampet eller murstensbelagt, og der var fladt bjælkeloft. Taget var formentlig blytækket. På hver side af det lille skib var 2 højtplacerede rundbuede vinduer, 34 x 130 cm. I koret var et højtplaceret rundbuet vindue i hver side samt i østvæggen. Rester af disse vinduer kan ses i dag. Der har været to indgange til kirken: Den gamle dør, som i dag fører fra våbenhuset ind i skibet, har været sydindgangen, mændenes indgang. Lige overfor i skibets nordvæg har der været endnu en indgang, kvindernes indgang. Overgangen mellem skib og kor dannedes af den velbevarede høje og slanke korbue, også kaldet triumfbuen.
Hestestalden langs kirkens søndre mur. Den stod der fra 1892-1960 Tre af de 28 ringe, der blev brugt til at tøjre heste ved		UDVIDELSER Allerede i 1300-tallet, hvor den romanske stil afløses af den gotiske spidsbuestil med hvælvede lofter, er kirken blevet ombygget. Det flade bjælkeloft blev erstattet med hvælvinger og vinduerne gjort spidsbuede. Omkring 1500 blev kirkens skib forlænget med ca. 4 m mod vest, ligesom det også er i 14-1500 tallet den får kamtakkegavle og våbenhuset opføres i gotisk stil og røde munkesten. Sandsynligvis er kvindernes nordlige indgangsdør også sløjfet på dette tidspunkt. Om kirken på dette tidspunkt har haft en klokkestabel eller et tårn ved vi ikke. Vi ved at det nuværende tårn blev bygget i 1852-53 med M.G. Bindesbøll som arkitekt, og at dette tårn erstattede et tidligere tårn. Men hvornår det tidligere tårn er bygget, ved vi ikke noget om. Sakristiet blev bygget i 1861. Det var meningen, at det skulle erstatte præstens staldbygning, der havde stået ved indgangen til kirkegården siden slutningen af 1700-tallet. Man havde forsøgt at udvide den til brug for menighedens heste, men det skete ikke. Først i 1892 blev der opført en hestestald langs kirkens søndre mur – den blev først revet ned i 1960, men stadig findes i muren de 28 ringe, der var beregnet til tøjring.
	KIRKERUMMET En kirke er bygget med det formål at kunne fejre gudstjeneste. Kirkerummet er et gudstjenesterum, der i sin form (skib og kor) og med sit inventar giver udtryk for kristendommens forestillingsverden. Rørvig Kirke har bevaret en del af det, der var af grundlæggende betydning i middelalderens gudstjeneste: døbefonten, alteret og korbuekrucifikset.
	KORBUEKRUCIFIKSET stammer fra 1200-1250 og kan have hørt til den oprindelige kirke. I middelalderen og måske helt frem til 1860 havde det plads i korbuen, men er nu ophængt i det vestlige fag på kirkens nordvæg. I den tidlige højmiddelalder (1050-1200) viste man Kristus som den sejrende verdenshersker, men krucifikset i Rørvig Kirke viser Jesus Kristus som det lidende menneske på korset.
	DØBEFONTEN er senromansk fra 1200-1250, sandsynligvis fra den oprindelige kirke. Det er en enkel font i hvidgrå Gotlandskalk - uden billeder. Den består af en kumme med næsten lodrette sider og et nærmest cylindrisk skaft, der hviler på en fod. Den dybe kumme afspejler, at dåben dengang foregik ved neddykning i vand.
	ALTERTAVLEN er fra ca 1525, tiden lige før indførelsen af den lutherske reformation i 1536 og er et overgangsværk mellem gotik og renæssance. Den har haft en omtumlet tilværelse med både at være tabt og genfundet. I 1866 blev den erstattet af en ny med et maleri af maleren Jørgen Roed, men denne tavle fik en kort levetid og eksisterer ikke mere. I 1889 sendte præsten på Rørvig Kirkestyrelses vegne et brev til provsten: ”Paa Taarnloftet i Rørvig Kirke har henligget i 23 aar nogle gamle, temmelig værdiløse Plader eller Døre med Malerier, der i sin tid har hørt til Kirkens gamle Altertavle. En herre fra Kjøbenhavn saa dem i Sommere og ønsker at kjøbe dem. Jeg tillader mig derfor herved at spørge Deres Højærværdighed, om det er Kirkeejerne tilladt at sælge Malerierne og tage Beløbet, der indkommer ved Salget, 5 Kr. skriver Fem Kroner, til Indtægt for Kirkekassen”. På denne måde kom den gamle altertavle igen frem i lyset, blev samlet til sin oprindelige skikkelse og restaureret. Siden 1894 har den igen haft sin plads i kirken. Altertavlen har et skabsagtigt midterparti med fodstykke og med 4 fløje. I midterfeltet er Treenigheden fremstillet, dog uden duen som Helligåndssymbol. På fløjenes indersider er der 4 malerier med scener fra passionshistorien: ø.tv. Jesu bøn i Getsemane Have, ø.th. Jesus i forhør hos ypperstepræsten, n.tv. soldaternes forhånelse af Jesus, n.th. soldaternes tornekroning af Jesus. På fodstykket et senere nadverbillede fra 1708 malet af Jørgen Larsen. På fløjenes ydersider (de ses når altertavlen lukkes) er i midten et maleri af Maria, der af englen Gabriel får budskab om sin forestående fødsel. Til venstre et felt med den oldkirkelige helgeninde Katharina af Aleksandria, og til højre et tilsvarende felt med en ukendt helgeninde.		Altertavlen som først var oppe, og så blev gemt væk, men i 1894 fik sin faste plads i Rørvig Kirke. Nedenunder ses venstre fløj
		PRÆDIKESTOLEN Prædikestolen i kirken er vidnesbyrd om en ny tid, hvor kirkerummet ændrer karakter. I middelalderen var kirkerummet et sakralt rum for et kultisk drama, men med reformationen bliver det et rum, hvor der tales til en forsamling, der sidder ned på bænke, synger salmer på modersmålet og lytter til præstens prædiken på modersmålet. Prædikestolen har et reliefskåret årstal, 1584, men derudover består udsmykningen primært af 4 udskårne figurer, som forestiller de 4 evangelister, der nedenunder på 4 billeder er i færd med at skrive deres evangelier. Billederne er malet i 1708 af Jørgen Larsen. Over prædikestolen er en stjernebesat ”himmel ” med en hvid due som helligåndssymbol.
	PRÆSTEEMBEDET Oprindelig var der en præst for Nykøbing og Rørvig Kirker. I 1922 blev der oprettet en kaldskapellan-stilling, som blev besat med A.E. Petersen (1922-26), der boede til leje i byen. I 1927 overtog Helge Hostrup (1927-40) embedet og flyttede ind i den nybyggede præstegård på Rørvig Kirkevej. Hostrup overtog posten som menighedsrådsformand fra præsten i Nykøbing, og denne funktion havde også de efterfølgende præster (H. Køster 1940-47, E.B. Landert 1947-55 og B. Wilsdahl 1955-65). Wilsdahl omkom i 1965 ved en trafikulykke, og i den situation trådte menighedsrådsmedlem Hans Pedersen ind som fungerende formand. I 1966 blev Nykøbing-Rørvig pastorat delt i 2 pastorater, således at præsten i Rørvig på en gang var sognepræst i Rørvig og kaldskapellan i Nykøbing, mens præsten i Nykøbing alene var sognepræst der. Den første præst under disse vilkår var E. Lyse (1966-74). Han blev efterfulgt af to kvindelige præster, Emilie Esbjørn (1974-1985) og Inge Lorentzen (1985-1990). Vilkårene for præstegerningen i Rørvig ændredes i 2. halvdel af 1900-tallet i og med at flere og flere sommergæster gjorde brug af kirken også i forbindelse med dåb, vielser og begravelser. Derfor blev stillingen ændret i 1995, således at sognepræsten i Rørvig kun skulle betjene Rørvig. Sognepræsten på dette tidspunkt var Niels Willert (1991-99), der blev afløst af nuværende sognepræst Ida Willert (1999-), der allerede i flere perioder havde fungeret som konstitueret sognepræst.
	TIL TOP
	Teksten er baseret på dr. theol. Niels Willerts artikel ”Rørvig Kirke – før og nu” i bogen MELLEM KATTEGAT OG ISEFJORD, udgivet af Rørvig Naturfredningsforening, 2001.